Pynt op med naturlig julepynt

Julepynt fra naturen kommer jeg til at holde mere og mere af, som årene går. Lige som jeg ikke længere fylder huset med julepynt, men blot nogle enkelte ting til at markere julen. Gerne enkle og nemme. Så her får du tre hurtige ideer til naturlig julepynt, der er lige til at gå til.

Naturlig julypynt med grankogler og stjerneanis

Små juletræer af grankogler med stjerneanis på toppen står i en skovbund af mos. Stjernen har jeg sat fast med lim fra en limpistol. Det er det. Meget nemt og ikke særlig tidskrævende. Det sværeste var at finde en pakke med stjerneanis, hvor de fleste var intakte, så kig godt efter, når du køber dem.

granpynt_6-1-of-1

Juletræet kan naturligvis også stå for sig selv. Så skal du blot være opmærksom på at koglen har en flad bund. Eller være tilfreds med, at juletræet bøjer sig skævt i vinden. 

Natrulig julepynt med små grankranse

Små kranse med gran er nemme at lave. Du skal bruge stålwire, grøn blomstertape, grøn blomstertråd, en bidetang samt naturligvis gran. Køb en rulle stålwire, som er rullet i den størrelse, du ønsker din krans. Så er det nemmere at arbejde med. Mine er ca. 13 cm i diameter. Klip kransen i den ønskede størrelse, vikl blomstertape omkring stålwiren og bind gran på med blomtertråd. 

Naturlig julepynt med gran og blade på billeder

Billedrammerne har fået naturlig julepynt af gran og blade. Lav en lille dekoration, bind sammen med grøn blomstertråd, som er lang nok til at blive bukket i enden til en krog. Hæng dekorationen på billedrammen. Enkelt og naturligt.

Du kan eventuelt supplere med en juleuro med duft af appelsin og nellike eller en stjerne af grene.

God fornøjelse.

1 Kommentar on “Pynt op med naturlig julepynt

  1. Det er så fine ting du viser! Og jeg har det på helt samme måde: Julen skal være naturlig og enkel. Jeg skrev faktisk forleden et blogindlæg om at jeg gik og troede at det var noget jeg havde fundet på, indtil jeg blev opmærksom på at vi er mange der har den idé 🙂 Jeg tror du har ret i at det har med alderen at gøre, men det er vist også en trend i tiden.
    Tak for fine ideer og smukke billeder! Og god weekend!
    Solskinshilsner fra Nana

Comments are closed.