På sådan en regnsvejrsdag i maj er det rart at sidde og kigge ud i haven. Alt det grønne står superskarpt og intenst på baggrund af den silende regn. Haven suger til sig og forbereder sig til årets varmeste dag på onsdag. Og, jeg puster ud efter to skønne dage med masser af havearbejde.

Blomster i alle stadier skiller sig ud fra alt det grønne. Bristefærdige knopper skaber forventning og så pludselig en morgen er blomsten sprunget ud. Der sker meget mens vi sover de første lyse timer væk.

En af de blomster som jeg glæder mig ekstra meget over i år er slangeurten (Bistorta officinalis). Den kommer fra en helt særlig blogveninde, som jeg er overbevist om at de fleste af jer kender. Nemlig søde og altid inspirerende Frk.Solhat. Den er endnu lidt i transit. Plantet straks efter vores jyllandstur i efteråret på eneste bare plet på det tidspunkt. Nu får den lov til at stå indtil jeg har fundet den helt perfekte plads. Tak, sødeste Dorthe. Den vil altid bringe et smil frem på mine læber. For den er ikke kun smuk, men minder mig også om dig.

Nu må haven passe sig selv indtil det igen bliver weekend. På denne årstid er det ekstra svært at vende næsen mod byen om søndagen, men så meget større er forventninger til næste weekend. For hvad kan der ikke ske i haven på en uge i maj.