Lige siden nytår har jeg nydt mirabellens blomster i stuen og jeg er slet, slet ikke træt af dem endnu. Nu blomstrer de udenfor og de er for mig forårets romantiske stjerner. Noget af det smukkeste jeg ved på dette tidspunkt af året. I alle stadier fra knop til blomst lader jeg mig beruse af dem. Nyder at de er fine og sarte. Snehvide og elegante. Og, dufter svagt af mandel.

Hvis du hører nogen kalde mirabellen for nordens mandel er det ikke helt ved siden af. Et mirabelletræ i blomst ligner mandeltræets blomstring. Måske en forlængst glemt fætter eller kusine til mirabelletræet, som man mener stammer fra Mellemøsten.

Behøver jeg at sige, at også bierne lader sig beruse af mirabellens blomster?