Torsdag forsvandt min optimisme i en sky af regn. Hele sommeren har jeg holdt fast i, at sommeren var ok, når bare man var udenfor. Ikke optimal, men ok med gode dage, hvor solen skinnede. Jeg har da også været så meget udenfor, at jeg er blevet solbrændt. Værre har det altså ikke været. Indtil torsdag. Væk var min kampånd og det er der sådan set ikke noget at sige til. Torsdag var nemlig ifølge DMI det vådeste døgn i Danmark i mere end 1½ år. Da vi nåede aften, var jeg så pessimistisk, at jeg ikke engang gik ud, da regnen forsvandt og solen tittede frem. Siden har jeg været lidt af en stueplante. Jeg skal nu nok komme tilbage i fuldt kamphumør, for hvis der er en ting, denne sommer har været god for, er det haven. Den er så grøn, at det er den rene fryd. Og, selvom nogle blomster er længe om at springe ud, så er der andre, som holder meget længe. Både i haven og i stuen.

Juli har været præget af sommerferie. Det betyder for os først og fremmest meget mere tid i haven, da vores have jo ligger ved sommerhuset. Glæden, ved let at kunne gå ud, er stor, når man kommer fra en lejlighed på anden sal. Og selvom vi i København er omgivet af træer på vores gade, slår det naturligvis ikke alt det grønne, vi omgiver os med på landet. Så vi har nydt udelivet i fulde drag. Nydt at kunne gå ud i køkkenhaven for at hente grønt til maden. Nydt at bruge en hel dag på at plukke bær og sylte. Forvandle solmodne bær til solbærsyltetøj med timian. Plukke squash og finde på utallige måder at bruge denne produktive plante på. Hver dag at spise knasende sprød salat. Og, plukke blomster til vaserne i en lind strøm.

For det er jo sådan, at jo flere sommerblomster vi plukker, jo flere blomster kommer der. Det eneste formål planten har er at formere sig. At sætte frø. Så den bliver ved til målet er nået eller årstiden har indhentet den. Det har taget mig mange år at tage den visdom til mig. Men i år plukker jeg i bund. De fleste dage. Ikke af vores stauder, men af de etårige sommerblomster og af vores dahliaer. Helt friske blomster som står længere i vasen.

De vilde blomster har i år også fået en særlig plads i mit hjerte. Især i juli har de fået min opmærksomhed. Jeg lagde nemlig ud med en plan om at lære deres navne at kende. En hver dag lød den ambitiøse plan. Det blev til tre. En hver uge i sommerferien. Nu gælder det om at huske dem til næste år. To af dem er helt almindelige. Nemlig gul og bleggul snerre samt almindelig agermåne, men den tredie fandt jeg ved Falsters Bavnehøj og har ikke set den siden. Rundbælg hedder den. Heldigvis kan man jo godt nyde floraen uden at kende navnet på hver eneste blomst.

På trods af vejret har juli været en ganske fin måned. Jeg har ikke spist morgenmad ude, så tit som andre år. Temperaturen har ikke appelleret til at springe i vandet. Men jeg har været ude og omkring. Både  i haven og naturen. Nu håber jeg bare, at torsdagen ikke er typisk for august. For det vil jo være dejligt at kunne sige om august, at den faktisk også blev ganske hæderlig.