Efteråret viser sig virkelig denne weekend. Med rusk, regn og noget køligere temperaturer. Der er brug for lidt opmuntring. Såsom helt frisk persille. Sået i slutningen af juli. Gule græskar som den septembersol vi gerne havde set lidt mere til i weekenden. Købt ved en vejbod. I kassen vokser mit asiatiske køkkenhave-eksperiment. Langsomt. Meget langsomt synes jeg, men håber på at det pludselig tager fart. Bagerst står en gulerod i blomst. Den fandt jeg i køleskabet med spirer på en gang i løbet af den tidlige sommer. 

I køkkenhaven er der stadig salat. Squash og bladbeder sået i august er godt på vej, mens den squashplante som jeg satte i foråret for alvor giver squash nu. Bedre sent end aldrig. Vi spiser også hindbær på livet løs. I luksusudgaven med fløde på. Efterårshindbær er et hit.

På den anden side af bordet ser det betydeligt mere efterårsagtigt ud. Med skt.hansurt, alunrod og røde æbler fra naboen. For vi skal jo til at vænne os til det. Sommer varer ikke evigt. Heldigvis har efteråret jo også sine fordele. Vi er bare nogen der lige skal omstille os. Måske har vi lidt svært ved det. Men det skal nok komme. Det hjælper lidt at tænke på,  at vi til den tid for alvor skal plukke æbler. Både til at spise som de er og til at bage. For eksempel æblemuffins.

Opdatering på de asiatiske salater: Det gik rigtig godt med salatsennep, som vi spiste løbende helt hen i november. Den gav et godt pift i salatskålen. Til gengæld blev både pak choi og tatsoi spist af andre end os. Hvad jeg ikke vidste var, at de skal under net. Det ved jeg så nu. Vi gør os hele tiden erfaringer.