Den gode oplevelse ligger sjældent langt væk, hvis du er nysgerrig nok. 

2020 var året, hvor vi her i huset spidsede vores nysgerrighed til og drog ud i nærområdet. Undersøgte det lokale og et par enkelte gange bevægede os en anelse længere væk. Inspireret af Alastair Humphreys mikroeventyr – eventyrernes klub for det lokale – overvejede vi, hvad det er, der driver os, når vi rejser. Ingen af os er eventyrer, som drager ud i ukendt land, overnatter i telt, laver mad over bål og kæmper med myg. Men vi er uendeligt nysgerrige og begærlige efter ny viden. Vi kan lide at bevæge os. Cykle, gå og køre i bil. Og, så vil vi gerne have tag over hovedet, når vi  skal hvile. På nær en gang besluttede vi os for at have sommerhus og lejlighed som base. Målet var at finde steder tæt på, som vi endnu ikke havde set.

Normalt fordeler vi vores tid mellem København og Jungshoved med en overvægt af tid i byen. Det er jo der vi bor og arbejder. Men i år var intet normalt og derfor havde vi rigtig meget tid i sommerhuset. I løbet af foråret satte jeg mig for at lære at sanke. Det gav en ekstra dimension til vores ture og den tog jeg med til København.  Så pludselig var der rigtig meget at opleve lige udenfor dørtrinet. Lige meget hvilken et af dem, det var.

Det helt nære – Jungshoved

Kan man opleve noget nyt på en lille halvø efter 12 år? Sagtens. For det første kan man kigge efter noget nyt. Da jeg begyndte at sanke, opdagede jeg helt nye sider af naturen på Jungshoved. Øens kort er nu fuld af noter om, hvor der er skovsyre, vejbred, kirsebær og strandkarse. Selvsamme kort blev udgangspunkt for at besøge steder vi endnu ikke havde set. For eksempel havde vi aldrig været i Ræveholm Mose. Afsted med os.

En søndag pumpede vi cyklen og smurte en madpakke. Vi nåede næsten hele halvøen rundt, tog også en dukkert og sluttede af med kaffe og kage på det lokale traktørsted.

I følge den franske filosof Henri Bergson er vi aldrig den samme, som vi var lige før. Vi gør os konstant erfaringer og vores personlighed er hvert øjeblik et samlet resultat af det vi har oplevet. Det giver da god grobund for at opleve noget nyt i det umiddelbart velkendte. Simpelthen fordi vores indre liv kan tilføre noget nyt. En anden måde at forny turen på er at tage afsted sammen, alene eller med forskellige venner. Hver konstellation tilfører noget anderledes. 

Det sker ofte, at jeg tager ud at vandre alene. Både fordi jeg kan lide det og fordi jeg tit går længere end manden i huset bryder sig om. For mig er det både motion, oplevelse og en slags meditation, som er nødvendig for mit velvære. Når jeg går i skoven sammen med andre ser den derfor ofte anderledes ud. Oplevelsen bliver mere udadvendt og selskabet bidrager med nye vinkler. 

Den dag vi cyklede ud med madpakken, så vi også Jungshoved på en helt anden måde, fordi vi havde sat det meste af en dag af til det. Ingen hurtig tur ud til et udvalgt sted og så hjem igen. Men tværtimod masser af tid og fokus. Det at ændre fremgangsmåde ændrer også oplevelsen.

Har du selv lyst til at opleve Jungshoved, så har jeg lavet en guide her.

Forskellige landskaber

Danmark er ikke særligt stort og alligevel er det muligt at finde vidt forskellige landskaber. Oven i købet indenfor kort afstand. 

I løbet af året har vi kørt rundt i det sydsjællandske morænelandskab og set en del slugter med mere eller mindre fossende vandløb. Blandt andet kom vi endelig til Svenskekløften i Hesede skov tæt på Gisselfeld (og udsigtstårnet). Vi opdagede Vintersbølle skov. En skov fuld af kulturhistorie, hvor der tidligere langs bækken stod fem vandmøller. Og, endelig kunne vi sætte kryds ved Sankt Mogens Kilde i Mogenstrup. Den har stået på listen længe. Kulturhistorie betyder en del for os, men det vender vi tilbage til. 

Den danske kyst er varieret og selvom det oplagte valg er sandstranden, som jeg holder meget af, er der også mange andre muligheder. Personligt er jeg for eksempel ret vild med at sidde på en strandeng og føle himlen over mig. Lige der er den særlig stor. Det er ikke svært at finde strandeng i Danmark. Vi har både været lige om hjørnet, en tur til Ulvshale på Møn – hvor der også er sandstrand og hede – samt i et hjørne af Lolland vi aldrig havde set. Nemlig Kalø Grå, som ligger nord for Sakskøbing.

En mose er der sjældent langt til. Særlig spektakulær er Borremosen på Falster. Vi så den en dag, hvor vi også besøgte Falsters Virke. Et gammelt voldanlæg,  hvor jeg som barn udkæmpede drabelige slag mod venderne. Altid godt med en livlig fantasi.

Google er en god ven, når man vil finde nye steder at besøge. Kort og guidebøger selvfølgelig også. Dem har vi en del af og her efter jul endnu flere. Og nogen gange skal man bare køre og lade sig drive. Stoppe når det ser interessant ud. Sådan har vi fået mange gode oplevelser.

Kulturhistorie

Historie, kunst og kultur interesserer vi os begge to for. Vi spænder bredt og går bestemt ikke af vejen for et fortidsminde. Faktisk opsøger vi dem jævnligt. Historiens vingesus slår et ekstra slag, når man står overfor et bygningsværk, som kan være 5000 år gammelt. I løbet af året besøgte vi Ørnehøj ved Vordingborg og tog den store tur på Møn med Kong Asgers Høj, Sprovedyssen og Klekkendehøj på programmet. Kort før jul mødtes vi med familien ved Milehøj tæt på Vordingborg.

2020 var også året, hvor vi endelig fik besøgt Museum Obscurum i Nykøbing Falster. Et spændende kuriositetskabinet hvor man hele tiden er i tvivl om, hvorvidt historien om samleren Cornelius nu også er sand. En god måde at sætte den kulturhistoriske samling ind i nye rammer.

Vi nåede også et par provinsbyer. Korsør var ny for os. Byen med den forunderlige siestastemning, som kan skyldes at vi besøgte den en mandag. Skælskør var et gensyn. Ligesom en tur til Næstved for at se på street art og en aftentur Præstø rundt. Blot med andre tilgange end før.

Nu venter et nyt år forude med masser af nye ture ud i det danske landskab. Vi glæder os og vil være mindst lige så nysgerrige som i år.