Søndag morgen vågnede vi op til det smukkeste syn. Sneen lå lige så fint over hele haven og skabte en flot kontrast til vores belliskrans på døren. Kransen lavede jeg i går på en frostkold og grå lørdag. Egentlig er det bare moskransen fra jul, som er pyntet med bellis. Det grå vejr kaldte på forårstegn. Ind i mellem blomstertråden, som holder på mosset, har jeg stukket de små bellis, som på denne måde sidder fast på kransen.
Du kan finde bellis i græsplænen det meste af året. Hvis du altså holder din græsplæne naturlig. Jeg synes, det er noget af det smukkeste.
En belliskrans behøver ikke at hænge. Den kan også ligge i lag med andre kranse, som du kan se i indlægget 5 naturlige julekranse