Lagkage er for nogen den allerbedste kage på kaffebordet. For andre er den alt for fyldig. Med byg selv lagkage bestemmer gæsterne selv, hvor overdådig kagen skal være. Samtidig er der en god chance for at alt bliver spist. Madspild er så kedeligt.

I vores familie skiller lagkage vandene. En del af familien elsker denne klassiske kage og kan ikke få for meget. En anden del bliver overvældet og synes det er mere end, hvad deres mave kan klare. Af den grund er der ofte en del tilbage, som bare ikke er lige så godt næste dag. Madspild har jeg aldrig været fan af. Heller ikke før det blev moderne at være opmærksom på det. Så i nogle år har jeg faktisk stort set ikke lavet lagkage. Indtil i går. 

Jeg fik nemlig den ide at bage lagkagebunden som små muffins og lade gæsterne selv bestemme over deres lagkage. Til en vis grad selvfølgelig. Fyldet havde jeg bestemt, men hvordan og hvor meget de ville pynte deres lagkage, var op til dem selv.

Nogen valgte den helt enkle udgave med lidt flødeskum på toppen. Andre spiste kun en halv. Mens resten valgte at spise en med hvert fyld. Selvom det jo egentlig gav flere stykker lagkage, så var minilagkagerne så små, at det var helt tilpas. Som noget nyt bestod det ene fyld af lemoncurd og flødeskum. Det gav en dejlig frisk og let lagkage. Derudover var der et mere traditionelt fyld af vanillecreme, syltede blommer og flødeskum på toppen. 

De lagkagemuffins som ikke blev spist ligger nu i fryseren til en anden gang. De syltede blommer er tilbage i køleskabet. Her kan de holde sig, indtil de er spist på morgenbrødet eller til dessert i aften sammen med resten af vanillecremen. Lemon curd kan holde sig en uges tid, så næste weekend må jeg bage en portion scones. Og, den lille klat flødeskum, som ikke kom på kagerne, kan komme i gryderetten. 

Til de små lagkagemuffins brugte jeg opskriften fra Sommerlagkage med solbær. Opskriften på lemon curd stammer fra Valdemarsro, mens vanillecremen er fra en Kirsten Hüttemeier kogebog og de syltede blommer fra Tørsleffs lille grønne syltebog.