Løvemose Gråsten – japansk inspiration

 

Thestel fra Løvemose

Testellet Gråsten fra Løvemose er et møde mellem japansk elegance og dansk minimalisme. Leret er strukket til sit yderste, så det er tyndt som porcelæn. Koppen nærmest svæver på underkoppen. Kigger man på antikke kinesiske og japanske kopper er det tydeligt, at inspirationen til formen kommer der fra. Den dæmpede glasur, som nogen gange hælder mod støvgrøn, andre gange mod koksgrå med en stålblå kontrast, tilføjer en nordisk kølighed til stellet. Et meget populært retrostel, som det dog stadig er muligt at finde til helt fornuftige priser.

Gråsten testel

År: Sidst i 1960´erne – starten af 1970´erne

Materiale: Stentøj

Produktion: Løvemose Keramik

Løvemose Keramik var et mindre keramikværksted på Langeland. Grundlagt i starten af 1940´erne af ægteparret Johannes og Marie Hansen. Løvemose keramik lukkede i 1980´erne.