Mariehorn – hindbær og marcipan

Mariehorn

I sommerhuset har vi ofte Mariehorn i fryseren. Frosset ned inden de hæver. Lige klar til at bage, når der kommer gæster.

Mariehorn (8 stk)

  • 1/2 dl. lun mælk
  • 35 gram gær
  • 80 gram smeltet smør
  • 1/2 tskf. salt
  • 2 spskf. sukker
  • 1 æg
  • 225 gram mel

Fyld:

  • Hindbærsyltetøj
  • 150 gram marcipan

Sådan gør du:

Opløs gæren i den lune mælk. Pisk æg, sukker, salt og smør i gærblandingen. Smørret behøver ikke at være helt smeltet, men vær opmærksom på temperaturen. Den skal være lunken. Rør melet i blandingen. Ælt dejen sammen

Rul den ud til en pandekage, som du deler i 8 trekanter.På hver trekant fordeler du ca. 2 store tskf. hindbærsyltetøj og en 1/8 del af den revne marcipan. Trekanten ruller du sammen til et horn fra den brede side. Hvis du vil fryse dem er det nu, inden de hæver. Ellers går du blot videre.

Hæver tildækket på bageplade i 30 min. Inden du sætter hornene i ovnen pensler du med vand eller mælk. Bager 10-15 min. ved 225 grader.

Fra fryseren: Tag hornene ud ca 2 timer før du ønsker at bage dem. Så har de tid til både at tø op og hæve.

Drys med flormelis inden serveringen. Eller lav en glasur af flormelis og vand.