Primula hører til de planter, du skal så om vinteren, da frøene kræver kulde for at spire. Det er blot et af de gode råd til såning af primula, som du får her.

Sidste år (2014) var jeg så heldig at få lov til at fotografere primula i Knud Møllers have. Heldig fordi Knud Møller er en ægte samler af primula og jeg fik lejlighed til at se – og fotografere – mange forskellige slags gennem foråret og sommeren. Især blev jeg fascineret af de sommerblomstrende primula. Det var helt nyt for mig, at primula er meget mere end en forårsblomst. Nu er jeg heldig igen, for Knud Møller har lavet denne lille guide til såning af primula til bloggen. I følge Knud er det nemlig ikke svært at få et godt resultat ud af at så primula, men det er vigtigt at komme i gang her i vinterens løb.

SÅNING OG FORMERING

Frø af primula sås bedst om vinteren, da nogle arters frø skal have en kuldepåvirkning for at spire. Det er lige som andre alpine frø. Dog kan de nemme arter også sås både forår og i forsommeren. De sås tyndt i priklejord iblandet sand /grus eller små lecaperler, og jorden holdes hele tiden fugtig. Når de har fået de to første rigtige blade, prikles de ud i bakker eller små potter . Husk at dække de nysåede/nypriklede potter, hvis de står ude i det fri, således at solsorten ikke ødelægger det hele.

VALG AF PLANTER

Som i alle andre plantefamilier er der blandt primula nemme og svære arter. Følgende arter gror fint i vore haver, såfremt man bare tager lidt hensyn til de forhold, de helst vil have.

I sol

Her kan plantes P.denticulata (kugleprimula), P.auricla (aurikel) og krydsningen P. x pubescens med de kødfulde blade, P. elatior (fladkravet kodriver), P. veris (hulkravet kodriver), og P. vulgaris (storblomstet kodriver). Hertil kommer de mange kodriversorter (Polyanthus og Primrose typerne). Alle trives fint i almindelig, veldrænet havejord og blomstrer om foråret.

I halvskygge

Etageprimulaerne P. bulleyana (orange), P.beesiana (violet), P. japonica (røde og hvide), P. pulverulenta (røde), den krybende P. juliae (flere farver) og de japanske P. sieboldii (flere farver) og P. polyneura (rød). Gror bedst i kompostjord med dræn og blomstrer i maj-juni.

I lidt fugtige områder

Klokkeprimulaerne P. alpicola (gul), P. florinda (gule og røde), P. sikkimensis (gul) og den lave rosenprimula P. rosea (rød). De gror i fugtig kompostjord og blomstrer i juni-juli, dog P. rosea i april.

Og så skal det blot huskes, at sammenplantninger med andre planteslægter i surbundsbede, sumpbede, traditionelle staudebede og skovbede, i lys og skygge, kan give meget smukke resultater.

KLIMA OG VEJRFORHOLD

Generelt bryder primula sig ikke om varme og tørre somre eller våde vintre med manglende frost og sne. Planter går om efteråret i hvile og bryder sig ikke om få hviletiden ødelagt af skiftende perioder med frost og tø.

Tørre og varme somre kan kompensere med vanding og plantning i skygge, og det skiftende vintervejr kan der delvis kompenseres for ved overdækning af planterne med f.eks. grangrene mod solen og glasplader mod for meget væde.

JORDBUND