Påsken mindede mere om juleferie end påskeferie, så vi hyggede og spiste masser af kager. Men så midt på ugen kom foråret endelig. Med fuglefløjt, solskin og ingen vind. Weekenden lover godt.
At bage en kage minder en del om havearbejde
Påsken startede med snevejr. Hele Skærtorsdag hvirvlede små hvide fnug rundt udenfor vinduet. Heldigvis var vi forberedt og havde været heldige at finde nogle brændestykker på en tankstation. Så der var gang i brændeovnen og faktisk temmelig hyggeligt. En perfekt dag til at bage Bondekager. Så det gjorde jeg. Der er et eller andet med at bage, som for mig minder meget om havearbejde. Ligesom meget af arbejdet i haven, er det at bage en kage en afgrænset opgave. Hele processen indeholder nogle temmelig fastsatte opgaver. Og, først når man tager kagen ud af ovnen, ved man om den lykkedes. Det var ikke min bedste småkagedag, men de smagte forrygende alligevel. Lidt ligesom når blomsterne bliver lidt ranglede, men jo er meget pæne alligevel. Lørdag havde jeg lidt bedre held med mine lagkagemuffins til byg-selv lagkage. Lette og så luftige at de næsten lettede. Det var godt, for selvom de truede med snestorm Påskedag, blev det heldigvis ikke så slemt og gæsterne kunne ubesværet komme frem. Tænk sig at gå i påsken og være nervøs for om gæsterne kan komme frem på grund af sne. En ikke helt almindelig påske.
Kunst må der til
Påsken indeholdt også et besøg på lollandske Fuglsang kunstmuseum. En rigtig fin lille udstilling med værker fra museet sat op sammen med lignende værker fra Statens Museum for Kunst. Nogle af dem udvalgt til at være værker af enestående national betydning. En udstilling jeg varmt kan anbefale.
I løbet af ugen kom endelig foråret og jeg smuttede en tur forbi Ørstedsparken inden arbejdet kaldte. Her fik jeg på samme tid en dosis af både kunst og forårsblomster. Nu er det jo videnskabeligt bevist, at både kunst og natur gør os lykkelige, så det var en særlig god dag. At jeg også kunne fornemme foråret i luften, gjorde også sit til at humøret steg flere grader. Skulpturen er Ludvig Brandstrups monument over Natalie Zahle fra 1915.
Nu det for alvor tid til hornvioler og primula
Med foråret kommer også lysten til at fylde haven med hornvioler og primula. Normalt har jeg på denne tid af året allerede været forbi plantecenteret, men i år er her helt tomt. Både hornvioler og primula har ellers intet i mod lettere vintertilstande. De hører til de blomster som tåler et kys fra Fader Frost. Men al den sne i marts indbød ikke ligefrem til at skabe forårsstemning. Det vil jeg råde bod på her i weekenden. Ligesom jeg vil gå lidt i haven, bage en kage og måske smutte forbi Næstved Museum og se på deres samling af Kähler keramik.
Så blev det endelig tid til at komme ud af vinterdvalen, herligt. Det kan vi lide.